? til Nicholai Wiig Hansen

nicholai wiig hansen portrtHvad er hemmeligheden bag din succes?
Designer Nicholai Wiig Hansen er en kreativ kunstner, der bevæger sig ud i projekter, hvor æstetik og funktionalitet spiller sammen. Ofte er det ”at bare leve”, der er udgangspunktet for kunstneren, som bl.a. finder inspiration til sine designs ved at besøge cafeer, butikker, museer eller på en gåtur ned ad strøget. Netop denne enkle tilgang til livet er nøglen til den succes, han oplever.

Hvorfor lige PS skabet for Ikea?
Begyndelsen på Nicholai Wiig Hansen’s kometkarriere starter med Ikea’s PS Skab, der oprindeligt blev designet til en af Nicholais venner, der som DJ havde brug for at opbevare sine mange plader. Skabet blev en enorm succes for Ikea, og Nicholai siger selv, at ”Det oplever jeg ikke igen”.

Hvorfor lige Normann Copenhagen som samarbejdspartner?
Samarbejdet mellem Normann Copenhagen og Nicholai Wiig Hansen er som han så siger: ”valgt med hjertet!”. Som udenforstående ser Normann Copenhagens succes ud til at være baseret på samarbejder med designere, der netop kan skabe innovation og udvikling. Samarbejdet mellem Normann Copenhagen og Nicholai Wiig Hansen er et samarbejde, der forhåbentlig bliver lige så succesfyldt som samarbejdet mellem Arne Jacobsen og Fritz Hansen. Jeg holder i hvert fald øje med det, der kommer i fremtiden….
one bordone tjstativHvad er godt design set med brillerne fra en designer?
Svaret kom som et stjerneskud, der krydsede Københavns himmel på en kold efterårsaften. ”Et klart udtryk!”. Et klart udtryk som ikke lader tvivlen henvise til, at produktet ikke har en kobling mellem æstetik og funktion. Netop denne tilgang er Nicholai Wiig Hansen’s ”Bob Game” et godt eksempel på. Et gammelt spil, der er så enkelt, men betyder noget for rigtigt mange danskere, der som unge spillede Bob på fritidshjem og i børnehaven.

Hvor finder du inspiration til dine møbler?
Nicholai Wiig Hansen er inspireret af store designere som Ray & Charles Eames, der har et: ”Et klart udtryk og en kombination af noget rebelsk og enkelt”. Man kan måske også ane en lille Eames i nogle af Nicholai Wiig Hansens produkter, hvor det rebelske og lidt anderledes udtryk er kombineret med en stilren attitude. Og nå ja… Så lige ”Godfatheren” til alle de store designere fra 50’ og 60’erne, Kaare Klint spiller også en rolle for Nicholai.

tablo bordDin favorit kunstgenstand?
Nicholai Wiig Hansen er den seneste tid begyndt at male. En stor passion for æstetikken og kunsten har medført, at netop denne hobby er blevet taget op. Og hvis han selv kunne vælge, så hang der en Francis Bacon frem for en Claude Monet på væggen derhjemme! Men om hans malerier er inspireret af de store kunstnere eller om Nicholai har sin egen stil, må tiden vise…hvis altså malerierne også engang bliver tilgængelige for alle os andre.

Hvordan er koblingen mellem kunst, fashion, møbeldesign og arkitektur?
Det er én stor sammensmeltning fortæller Nicholai. Det kan også ses i hans tre borde for Normann Copenhagen – NW1 sofabordet i ler, One Table og nyheden Tablo, der er kombinationer af æstetik og funktion.

Nyt eller gammelt?
Indretning skal hænge sammen, og det nye skal kunne passe sammen med arvestykkerne, og netop derfor har Nicholai Wiig Hansens produkter et klart udtryk, der forhåbentlig for ham selv, men så sandelig også for Normann Copenhagen, bliver et simpelt udtryk, der passer sammen med andre tidløse designobjekter i hjemmet.
bob game

Hvordan er fremtiden for Nicholai Wiig Hansen?
Her var svaret meget simpelt: ”Samarbejdet med Normann Copenhagen er valgt med hjertet!”.

Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *