Ideen bag addinterior

Hvad er hemmeligheden bag addinterior’s succes?
Vi er meget bevidste om, at addinterior’s produkter skal gøre en forskel for kunden og brugeren. Det vil sige at addinterior’s møbler ikke laves for designets skyld, men for at kunden og brugeren skal bruge møblet! Det er ligeledes hensigten at der skal være en rød tråd blandt de forskellige designs og at addinterior’s profil er klar indenfor møbelmarkedet. Kunderne skal kunne afkode vores DNA, og have en god fornemmelse for, hvad de kan forvente sig af addinterior.

Foto: addinterior, COAT, LEAN & LILI, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, COAT, LEAN & LILI, www.janusfurniture.dk

Og så har vi i forbindelse med opbygningen af addinterior’s kollektion haft fokus på, at produkter skal kunne anvendes både på kontrakt- og privatmarkedet. Vi har været glade for udviklingen på kontraktmarkedet de senere år, hvor købelysten på privatmarkedet har stået lidt i stampe.

Foto: addinterior, SKUDO, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, SKUDO, www.janusfurniture.dk

Hvorfor lige design præget af den skandinaviske kultur?
Først og fremmest har addinterior rødder i den skandinaviske design tradition og den såkaldte enkle stil i kombination med gode, ærlige materialer samt et godt håndværk er indbegrebet af addinterior’ vision. Og netop denne tilgang beholder addinterior når der kigges på nye produkter, som skal supplerer den i forvejen stærkt skandinavisk præget kollektion.

Foto: addinterior, LEAN, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, LEAN, www.janusfurniture.dk

Desuden er det vores mål at være aktiv internationalt, og her har skandinavisk design et godt navn. Jeg tror det vil være vanskeligt for en ny dansk virksomhed at etablere en international møbelvirksomhed med designs, som er andet end skandinavisk inspireret. Det betyder så også, at vi henvender os til et lille eksklusivt segment af markedet – nemlig de, der kan lide skandinavisk design. Men da addinterior opererer på det globale marked, kan et lille segment international, også godt være et stort segment for en dansk virksomhed.

Foto: addinterior, LILI, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, LILI, www.janusfurniture.dk

Hvorfor lige disse designere som samarbejdspartner?
Valg af designere er en tovejs beslutning. Vi finder unge talentfulde designere, som vi kan lide at samarbejde med, og som kan lide at arbejde med os. Men når det er sagt, er også klart, at vi kigger efter designere, som har designet produkter, som er i tråd med vores eksisterende designlinje eller som vi tror, kan være med til at udvikle vores kollektion i den rigtige retning.

Foto: addinterior, ANGEL, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, ANGEL, www.janusfurniture.dk

Hvad er godt design set med briller fra addinterior’s side?
Et godt design skal løse mange opgaver – det skal være en fornøjelse at bruge, det skal være flot at se på, og så skal det være unikt i grundide eller konstruktion, dvs. ikke et ”me too” produkt! Desuden skal det være til at producere til den rigtige pris og i den rigtige kvalitet. Og sidst, men ikke mindst, skal det være til at sælge. Derfor er en ideel designproces en tæt dialog mellem designer og producent i hel forløbet frem til godkendt produkt.

Foto: addinterior, AD-JUST, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, AD-JUST, www.janusfurniture.dk

Hvordan findes inspirationen når nye designere og nye produkter skal blive en del af addinterior?
Det er i høj grad baseret på feed back fra markedet, herunder input på udstillinger, mv., hvor vi møder arkitekter og kunder. Vi tager kun nye produkter ind, som passer i vores udviklingsplan, og som passer ind i de segmenter, som vi strategisk har valgt at beskæftige os med.

Foto: addinterior, ADD-ON, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, ADD-ON, www.janusfurniture.dk

Hvordan er sammenkobling mellem kunst, fashion, møbeldesign og arkitektur?
Vi arbejder meget med arkitekter, og det er klart at vores produkter typisk vælges til arkitektur, som de passer godt ind i. Vi er heldigvis ikke underlagt så mange smagsskift, som der er indenfor fashion, men selvfølgelig finder f.eks. farver fra fashion branchen også vej til designsmøbler, men mere som trend end som de løbende skift, vi kender fra modebranchen. Mht. kunst er vi nok ikke så påvirket, da vi jo arbejder med funktionelle ting. Der er dog nok producenter, som har en mere artistisk tilgang til deres design, end vi har.

Foto: addinterior, COAT, www.janusfurniture.dk

Foto: addinterior, COAT, www.janusfurniture.dk

Nyt eller gammelt?
Et godt design er tidløst – se bare de mange eksempler fra de danske møbelarkitekter fra 50’erne, hvor glemte design i diss år hives op af mølposen, og som bliver betragtet som hypermoderne design.

Hvordan er fremtiden for addinterior?
Vi følger ganske godt vores udviklingsplan, og tager gradvis nye produkter ind i vores kollektion. I år var det ANGEL stolen designet af Gry Holmskov og på Oragtec messen i Køln i oktober måned, lancerer vi endnu et nye produkt, som er designet af den danske design duo FurnID.

Vi har fra starten satset på det international marked, og vores eksport udgør derfor I dag ca. 90 % af salget. Vi er efterhånden også ved at være kendt blandt internationale arkitekter og design interesserede, så vi har tiltro til en fortsat god udvikling.

Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *