Uddannelse af kommende Møbel arkitekter

Arkitektskolens formål i det danske samfund?

auditoriet 2

Foto: Thomas Lillevang. Auditoriet, Nørreport 22.

Møblet ”Zip” lavet af Monique Engelund, som afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus.

Det var en fornøjelse at besøge Arkitektskolen Aarhus med interview af Lektor, Cand.Arch., Birgitte Geert Jensen og lektor, Arkitekt, Jørgen Rasmussen. Tydeligt mærker man et plenum af iderighed, kreativitet og innovative tanker, når man træder ind på Arkitektskolen Aarhus i midtbyen og ikke mindst spændende personligheder, der alle vil gøre en forskel indenfor en arkitekt’s bevægelsesmuligheder både på studiet og ikke mindst efter færdiguddannelse.

Arkitektskolen Aarhus er, som www.aarch.dk beskriver det, en forsknings- og uddannelsesinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor ideen med denne institution er at tilbyde akademiske, professionsorienterede bachelor- og kandidatuddannelser på højeste niveau i arkitektur og indenfor arkitektfaglige områder, og huser ikke mindre end ca. 800 studerende og har ca. 150 medarbejdere ansat med et budget på ca. 100 mio. kr. Og som Jørgen Rasmussen siger: ”Her hersker en idealistisk tilgang til tilblivelsen af objekterne, hvor der skal skabes et behov for produkterne, og derved afviger man sig fra udarbejdelsen af unika produkter”. Netop denne tankegang gør, at Jørgen Rasmussen’s elever er procesorienteret og har en industriel tankegang, som gør at design firmaer i Danmark, såvel som i udlandet, er nysgerrige på at se eleverne’s produkter. Men det interessante er måske ikke at spørge lærerne om Arkitektskolen’s formål, men derimod en af de elever, som har haft fokus på at udarbejde produkter til hjemmet, og som netop er færdiguddannet fra Arkitektskolen Aarhus. Monique Engelund er færdiguddannet Arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus og finder det interessant at vende spørgsmålet om og spørge en medicin studerende det samme spørgsmål, hvad formålet med medicin studiet var? Hun skitserer en tanke ved at forstille sig en autodidakt læge og en autodidakt arkitekt. Hvis den autodidakte læge udfører store operationer på folk, er der ingen tvivl om at det er helt katastrofalt! Men tænk på hvor mange bygninger der bliver tegnet af folk der ikke er uddannede arkitekter, og hvor mange afskyelige og ubrugelige objekter der designes af folk der tydeligvis ikke uddannede til det. Det er desværre alt for tydeligt og man skal ikke lede længe for at finde eksempler herpå. Og som Monique Engelund siger med grød i stemmen: ”Det kan sgu gøre mig helt trist!”. Så hun nævner om muligheden for strengere kontrol af produkter’s eksistensberettigelse der ikke kun er reguleret af udbud og efterspørgsel! Og som Monique Engelund nævner: ”Og det er naturligvis sagt med klimapåvirkning og overforbrug in mente”.

Foto: Thomas Lillevang. 1. sal på Arkitektskolens bibliotek.

Foto: Thomas Lillevang. 1. sal på Arkitektskolens bibliotek.

Adgangskrav for at komme ind på studiet?

Barcelona Bird Pavilion lavet af Monique Engelund for Menu.

Barcelona Bird Pavilion lavet af Monique Engelund for Menu.

Det er ”hot” at være arkitekt eller designer og få sine produkter eller objekter produceret af en ekstern aktør. Derfor må der være nogle krav for at komme ind på Arkitektskolen Aarhus og være en af de 150 studerende som bliver optaget i 2012. Første trin er dog at blive optaget på bachelor uddannelsen inden man kommer ind på kandidat uddannelsen, hvorefter man kan kalde sig Cand.Arch. og forhåbentlig blive den nye Jørn Utzon eller Nanna Ditzel og derefter erobre den kreative verden! Optagelsen for at komme ind på uddannelsen sker igennem Den Koordinerede Tilmelding, hvor man skal indsende sine allerede overståede eksamener, som så bliver vurderet af Arkitektskolen Aarhus. For at kunne være aktuel for selve optagelsen skal man have gennemført STX, HF, HHX, HTX, Bygningskonstruktør uddannelsen og tilsvarende udenlandske eksamener. Selve optagelsen for de fleste håbefulde ansøgere er, at den 15. marts 2012 skal en såkaldt ”Hjemmeopgave” afleveres, som skal bevidne at ansøgeren har forståelse for og indlevelse i arkitektur! For de dygtigste elever bliver herefter inviteret til ”Optagelsesprøven”, som skal vurderer ansøgeren om sin motivation, forståelse og anlæg for at finde ideer og løsninger indenfor en arkitektonisk problemstilling. Herefter vil et optagelsesudvalg vurderer alle opgaverne og 29. juli 2012 vil selve svaret blive udsendt til alle de håbefulde ansøgere. Monique Engelund mener at reglerne for optagelse på Arkitektskolen Aarhus fungerer udmærket, og hun kom personligt ind på sit karaktersnit, og antyder at denne optagelsesform bestemt ikke er anerkendt blandt eleverne! Hun mener ikke at måden man kommer ind på studiet på, har nogen betydning for hverken niveau, vilje eller arbejdsindsats, men derimod at bibeholde en sammensætning af mennesker hvor baggrund, alder, kompetencer og interesser varierer så de studerende kan inspirerer og supplerer hinanden internt på skolen.

vaerksted 2

Foto: Thomas Lillevang. Studerende arbejder på Arkitektskolen værksted.

Hvilke kompetencer har den studerende fået/ Fremtidsudsigter for den færdige møbelarkitekt?
Ifølge lektor Birgitte Geert Jensen lærer Arkitektskolen Aarhus eleverne i at skabe det rigtig svar i design og arkitektur med det in mente at ingen ting er ”rigtig” eller ”forkert”, så længe eleverne afsøger og undersøger bedre løsninger med en kunstnerisk tilgang til at løse opgaven. Det er derfor vigtig at eleverne ikke ”svæver” oppe i himlen med tanken om at lave ”unika” møbler, men finder det rigtige svar ved at tænke på industriel afsætning. Dette gøres ved at undersøge markedet, inddrage brugerne, dygtiggøre sig i 3D programmer, afprøve møblet i mock up og tænke produkdesign frem for at tænke på kunstneriske nuancer, som ikke kan lade sig gøre at producere. Ifølge lektor Birgitte Geert Jensen kan få leve af udelukkende at lave møbler til forbrugerne, og der må derfor tænke alternativt for de mange designere og arkitekter, der prøver at slå sit navn fast i den danske møbelbranche. Denne tilgang har Monique Engelund taget til sig, og siger at mange møbelarkitekter bliver ansat på tegnestuer, hvor de beskæftiger sig med indretningsprojekter, eller på tværfaglige design bureauer hvor de arbejder med alt fra grafisk og industrielt design, til service- og konceptdesign. Monique Engelund fortæller videre at enkelte ønsker at blive selvstændige direkte efter endt uddannelse og Arkitektskolen Aarhus tilbyder også en del forskellige former for iværksætter kurser, foredrag og succes historier for at oplyse og forberede de studerende. Og netop dette spring i at være selvstændig har Monique Engelund bevæget sig ud i, men hun mener at man burde have mulighed for at supplere med et par tilvalgskurser i markedsførings strategi, budgettering, moms og skatteregler. Uden grundlægende kendskab til hvordan en virksomhed fungerer, og hvordan man sælger sig selv, er det fuldstændig ligegyldigt om man er den sejeste formgiver i verden, fortæller Monique Engelund.

Fortidens møbelarkitekter’s indflydelse på nutidens møbelarkitekter?

Foto: Klaus Junker. A Memoir tegnet af Monique Engelund.

Foto: Klaus Junker. A Memoir tegnet af Monique Engelund.

Den danske møbelindustri’s historie er en spændende fortælling og kan ikke afdækkes i denne blog tillæg. Men ifølge lektor Jørgen Rasmussen arbejdede fortidens møbelarkitekter primært i materialet træ, og havde en håndværksmæssig tilgang til at skabe møblerne på. De gamle møbelarkitekter lavede således deres egne prototyper og gik derefter til producenterne, og forsøgte at sælge deres ide til dem. Dette gav nogle stærke tilknytninger mellem møbelarkitekten og producenten, hvor Børge Mogensens’s samarbejde med Fredericia Furniture og Arne Jacobsen’s samarbejde med Fritz Hansen, er tydelige eksempler på dette. De nye møbelarkitekter oplever ikke så enkelt en tilgang som de daværende møbelarkitekter gjorde, men har en gængs designmetode og et resultat i 3D, som så producenterne ser om dette kan laves i fjernøsten og derved være rentabelt. Hvis dette kan lade sig gøre forsøges der at skabe en produktionsmodning og derefter produktion af møblet i fjernøsten, hvor der i Danmark så laves kvalitetskontrol inden møblerne kommer i butikkerne. Mange af de nye design’s som kommer på gaden fra danske møbelproducenter har tit en strejf af fortidens møbelarkitekter, hvor man har taget udgangspunkt i et gammelt design og derved videreudviklet det til at blive et møbel, som nutidens design kræver dette.

Hvem sætter dagsordenen i møbel arkitekturen pt.?
Hvem skulle vide hvad der sker i dagsordenen indenfor arkitekturen lige nu end Dem som underviser kommende møbelarkitekter. Samstemmende mellem lektor Jørgen Rasmussen og lektor Birgitte Geert Jensen, er det de producenter som tænker tværfagligt og har nedskrevet det i deres forretningsplan at man skal være klar til at produktionsmetoden kan ændres hurtigt, og derved afvige sig fra fortidens møbelarkitekters arbejde i træ og inddrage nye materialer, som har andre kvaliteter end de gængse materialer. Ligeledes gælder det for arkitekterne, at de skal lære at tænke kommercielt og derved se brugerens behov og ikke lade udformningen af møblet være et kunstnerisk projekt.

Foto: Thomas Lillevang. Studerende arbejder i Arkitektskolen Mock-up rum.

Foto: Thomas Lillevang. Studerende arbejder i Arkitektskolen Mock-up rum.

Hvor findes inspirationen til nye objekter?

Foto: Klaus Junker. Detalje fra A Memoir tegnet af Monique Engelund.

Foto: Klaus Junker. Detalje fra A Memoir tegnet af Monique Engelund.

Hvem kender ikke Apple’s succes’er med at skabe IPhone, IPad og IPod, hvor man har forsøgt at skabe en helhed for forbrugerne og de dertilhørende synergi effekter ved at købe alt It igennem dette mærke. Netop disse synergi effekter skal kommende møbelarkitekter ifølge lektor Jørgen Rasmussen tage til sig, og derfor gennemstudere forbrugerens nye omskiftelige værdisæt, i dette tilfælde de unge. Man skal således finde trenden i værdisættet for de forskellige segmenter mht. produktet, bæredygtighed og designet. En der forsøger at finde trenden er Monique Engelund, som fortæller at inspirationen findes meget individuelt blandt designere og arkitekter og differentierer sig afhængig af hvilken opgave der arbejdes med. Hvis projektet handler om at løse en konkret problemstilling er det jo en helt anden metode og proces end hvis man eks. arbejder med et eller andet statement igennem konceptuel møbelkunst.

Hvordan ser den fremtidige møbelarkitekt ud om 10 år?/ Hvad er den fremtidige møbelarkitekt’s rolle i det danske samfund?
Klædt i sort. Ej! Siger Monique Engelund for sjov. Hun tror at de kreative brancher i højere grad flyder sammen, så de der har fine titler og afgrænsninger mellem fagene, ikke længere betyder så meget som det tidligere har gjort. Dette statement underbygger lektor Jørgen Rasmussen, der siger ”nogen kan bare”! Han siger efterfølgende at der er tre nøgleord for fremtidens møbelarkitekt! ”Rum, objekt og handling”! Rum hvor man arbejder med ”shop in shop”, indretningsopgaver og messestande etc! Objekt hvor man har stor viden om materialer i udformningen af en stol, kaffekande, belysning etc. og derved bruger nutidens innovation. Handling hvor man videreudvikler designmetoden med en ny tilgang, hvor man agerer frem for reagerer ved at skabe det rigtige produkt. Netop derfor siger Birgitte Geert Jensen, at møbelarkitektens fremtidige rolle er at finde en niche, som man specialiserer sig indenfor under temaet ”design og arkitektur”!

Foto: Thomas Lillevang. Hovedbygningen (th.) og Udstillingsbygningen (tv.) set fra modsatte side af Nørreport.

Foto: Thomas Lillevang. Hovedbygningen (th.) og Udstillingsbygningen (tv.) set fra modsatte side af Nørreport.

Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *