Uddannelse af kommende Møbel arkitekter

Arkitektskolens formål i det danske samfund?

auditoriet 2

Foto: Thomas Lillevang. Auditoriet, Nørreport 22.

Møblet ”Zip” lavet af Monique Engelund, som afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus.

Det var en fornøjelse at besøge Arkitektskolen Aarhus med interview af Lektor, Cand.Arch., Birgitte Geert Jensen og lektor, Arkitekt, Jørgen Rasmussen. Tydeligt mærker man et plenum af iderighed, kreativitet og innovative tanker, når man træder ind på Arkitektskolen Aarhus i midtbyen og ikke mindst spændende personligheder, der alle vil gøre en forskel indenfor en arkitekt’s bevægelsesmuligheder både på studiet og ikke mindst efter færdiguddannelse.

Arkitektskolen Aarhus er, som www.aarch.dk beskriver det, en forsknings- og uddannelsesinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor ideen med denne institution er at tilbyde akademiske, professionsorienterede bachelor- og kandidatuddannelser på højeste niveau i arkitektur og indenfor arkitektfaglige områder, og huser ikke mindre end ca. 800 studerende og har ca. 150 medarbejdere ansat med et budget på ca. 100 mio. kr. Og som Jørgen Rasmussen siger: ”Her hersker en idealistisk tilgang til tilblivelsen af objekterne, hvor der skal skabes et behov for produkterne, og derved afviger man sig fra udarbejdelsen af unika produkter”. Netop denne tankegang gør, at Jørgen Rasmussen’s elever er procesorienteret og har en industriel tankegang, som gør at design firmaer i Danmark, såvel som i udlandet, er nysgerrige på at se eleverne’s produkter. Men det interessante er måske ikke at spørge lærerne om Arkitektskolen’s formål, men derimod en af de elever, som har haft fokus på at udarbejde produkter til hjemmet, og som netop er færdiguddannet fra Arkitektskolen Aarhus. Monique Engelund er færdiguddannet Arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus og finder det interessant at vende spørgsmålet om og spørge en medicin studerende det samme spørgsmål, hvad formålet med medicin studiet var? Hun skitserer en tanke ved at forstille sig en autodidakt læge og en autodidakt arkitekt. Hvis den autodidakte læge udfører store operationer på folk, er der ingen tvivl om at det er helt katastrofalt! Men tænk på hvor mange bygninger der bliver tegnet af folk der ikke er uddannede arkitekter, og hvor mange afskyelige og ubrugelige objekter der designes af folk der tydeligvis ikke uddannede til det. Det er desværre alt for tydeligt og man skal ikke lede længe for at finde eksempler herpå. Og som Monique Engelund siger med grød i stemmen: ”Det kan sgu gøre mig helt trist!”. Så hun nævner om muligheden for strengere kontrol af produkter’s eksistensberettigelse der ikke kun er reguleret af udbud og efterspørgsel! Og som Monique Engelund nævner: ”Og det er naturligvis sagt med klimapåvirkning og overforbrug in mente”. Læs mere